fredag den 20. december 2013

20. dec: Mælkefri risotto med brombær og mandler





Jeg er vild med and! Om det er lår, bryst eller en helstegt and er for mig lige meget - det smager himmelsk alt sammen. Til juleaften hjemme hos min mor og far, får vi kun andesteg og min far og jeg har en tradition med at vi efter selve middagen, både før og efter risalamanden, lige skal pille andeskroget for små stykker kød eller skind, som stadig sidder på det, efter det er skåret. Det er så hyggeligt :)
Min kærlighed til andesteg kommer så også til udtryk på andre tidspunkter af året, men her spiser jeg det aldrig med kartofler og rødkål til, men forsøger mig med andre former for tilbehør. Da jeg også er glad for risotto, så er denne kombination skøn - den bliver ekstra julet med mandler i og brombærrene giver det et lidt syrligt og frisk pift.
Risottoen er også lækker alene, som en vegetarisk ret.


risotto uden mælk brombær mandler and laktosefri


Mælkefri risotto med brombær og mandler

4 pers

1 skalotteløg, finthakket
200g risottoris
olivenolie
3 dl hvidvin
kogende vand, evt med 1 hønsebouillonterning
2 spsk mandler, smuttede
200g brombær

Rist skalotteløg og ris af i lidt olivenolie indtil risene bliver klare i kanten. Tilsæt hvidvin og den næsten helt væk. Tilsæt lidt kogende vand og lad det koge væk - gentag dette indtil risene er færdige. Tilsæt mandlerne og smag til med salt og peber.
Server risottoen med stegt and og pynt med brombær.


risotto uden mælk and brombær mandler laktosefri

Ingen kommentarer:

Send en kommentar