Viser opslag med etiketten grød. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten grød. Vis alle opslag

torsdag den 20. februar 2014

Boghvedegrød med mango, abrikoser og kokos

Her endnu en gang morgengrød med topping. Jeg elsker simpelthen grød om vinteren, og som jeg tidligere har nævnt her bloggen, så synes jeg det er skønt med ekstra tid til at kræse lidt om det.
Jeg har fri i dag, så det var lige præcis hvad der var i dag - nemlig masser af tid.
Så her til morgen blev det til boghvedegrød med tern af frisk mango, et par tørrede abrikoser, ristede kokosflager og lidt honning og frisk mynte på toppen, bare mmmmmums! og en dejlig start på dagen med en kop god te :)
Jeg har lige købt en ny te, som hedder 'Bright mood', med smag af blandt andet kanel, appelsinskal og humle - om det virkelig er sådan at man bliver i bedre humør af den eller hvad, det er jo så det, men jeg har i hvert fald haft en skøn dag indtil videre :)

Hav en dejlig dag :)


morgenmad grød boghvede topping frugt



Opskrift på selve grøden finder du under dette indlæg - morgengrød med toppings

lørdag den 21. december 2013

21. dec: Grov julegrød





Efter M og jeg kom hjem fra Miami i oktober, lovede jeg M, at jeg ville forsøge at lave al mad i en grov udgave - som i kan se af bloggen og julekalenderen, er det ikke helt lykkedes.. Men man kan jo heller lave de klassiske julekager i en grov udgave, så er det jo ikke rigtig julet, vel? Men noget af julens hyggemad kan godt laves til en lidt grovere version, f.eks. grød.
Jeg elsker den klassiske risengrød, men denne kan der godt eksperimenteres med.
Her er en grovere julegrød, som stadig er julet, selv om den er grov. Jeg har de sidste år fået denne grød til dessert juleaften. Den er rigtig lækker både med kanel og 'smørklat' (i form af AMA plante) på, samt med kirsebær sovs som her på billedet.



grov grød jul uden mælk laktosefri


Grov julegrød

2 pers

45g alm. grødris
45g brune grødris
75g knækkede hvedekerner - kan byttes ud med knækkede rugkerner, hvis du vil have grøden mere grov
7,5dl rismælk
1 stang hel kanel
lidt salt
kirsebær sovs eller AMA plante og kanel

Hæld rismælk, ris og kerner i en gryde og bring det i kog. Tilsæt kanelstangen og lad grøden koge under låg i 45-50min. Rør af og til så grøden ikke brænder på.
Smag til med salt.
Server grøden med kold eller varm kirsebær sovs, eller som risengrød med kanel og en klat AMA plante. Eller en kombination :)


grød grov jul uden mælk laktosefri

onsdag den 18. december 2013

18. dec: Dessertgrød med nødder, kokosflager og citronmelisse





I går var en helt igennem fantastisk dag hvor jeg fik styr på en masse hængepartiet, ryddet op og vasket tøj. En virkelig produktiv dag, som blev afsluttet med træning og hygge med min dejlige veninde S :)
Nogle gange synes jeg virkelig det er rart at få visket tavlen ren. Jeg bliver enormt overskudagtig og så er der plads til nye projekter og ideer, som kan blive til virkelighed - så skønt!
En af ideerne er denne grød som er et virkelig lækkert alternativ til julens klassiske risalamande. Så er du ikke så vild med risalamanden eller har du bare lyst til at prøve noget nyt, så kan jeg virkelig anbefale dig denne her.
Dessertgrøden er lavet på mandelmælk, som giver den meget sødme og som sammen med grødrisene giver den en smag hen af rigtig risengrød. Og så bliver den så fin pyntet med ristede nødder, sirup, kokosflager og citronmelisse.
Opskriften er med inspiration fra et af mine udtallige udklip, hvor jeg så har lavet den mælkefri :)


dessert grød jul uden mælk mandelmælk nødder kokos


Dessertgrød med nødder, kokosflager og citromelisse

2 pers

50g knækkede hvedekerner
60g hvide grødris
5dl mandelmælk
lidt salt efter smag
25g hasselnødder
25g mandler
sirup
citronmelisse og kokosflager til pynt

Hæld mandelmælk, hvedekerner og grødris i en gryde og bring det i kog. Lad det koge stille under låg i ca. 30 min. Husk at røre rundt af og til, så det ikke brænder på. Smag til med salt, når grøden er næsten færdig.
Rist hasselnødder og mandler, og fjern den brune hinde fra hasselnødderne. Hak herefter nødderne groft og drys dem over grøden.
Pynt med kokosflager og citronmelisse, og dryp med sirup.


dessert grød mandelmælk uden mælk nødder kokos


lørdag den 7. december 2013

7. dec: Risalamande uden mælk




De sidste par år har jeg lavet en grød til dessert juleaften (en opskrift du får lidt senere på måneden) og spist det med kirsebær sauce på, hvilket har været rigtig godt og lidt i samme genre som risalamanden. Men jeg har samtidig længe tænkt at man måtte kunne lave noget som lignede lidt mere rigtig risalamande end grøden gør, så til i år er jeg gået tidligt i gang med at teste mine ideer af, så jeg kan nå at finde den bedste inden juleaften.
Denne her smager SÅ godt! Risalamanden er lavet helt uden mælk, men med mandelmælk og kokosflødeskum - mums! og er helt sikkert det jeg skal have til dessert juleaften i år :)


risalamande jul uden mælk mandelmælk dessert

Risalamande

2 pers

1dl grødris
3,5 dl mandelmælk
3,5dl soyamælk
kornene af 3/4 stang vanilje
1 spsk sukker

den faste del af 1 dåse kold kokosmælk 16%
1,5 tsk vaniljesukker
1tsk citronsaft
65g mandler

Kog grødrisene i mandelmælk og soyamælk, sammen med vaniljekornene, indtil konsistensen er som risengrød. Det tager 50-60min.
Rør sukkeret i menes grøden er varm og stil den herefter på køl i mindst et par timer, så grøden er helt kold.
Mix den faste del af kokosmælken, med vaniljesukker og citronsaft, og pisk det som flødeskum.
Smut mandlerne og hak dem groft.
Bland kokosflødeskummet og mandler i den kolde grød - smag evt. til med mere vaniljesukker.
Server risalamanden med kirsebærsauce til.

søndag den 1. december 2013

1. dec: Risengrød

Yeah! Endelig er det 1. december! Glædelig jul :) Jeg er mega hygge menneske og glæder mig altid enormt til december måneds hygge. En ting er, at når det er mørkt udenfor allerede tidligt på eftermiddagen og nu er blevet koldt, er der ikke noget bedre end at være indenfor med en kop te, et varmt tæppe, gang i brændeovnen og bare hygge og slappe af med M.
Noget andet er maden, som er sjov at eksperimentere med, så den bliver mælkefri, og hvert år tager jeg nye udfordringer op. I år er bestemt ingen undtagelse! Listen er lang og jeg glæder mig. Vores køkken bliver en hvirvelvind af mel, julemusik, grødris og julepynt :)
Her på bloggen vil mine december eksperimenter blive til en julekalender. Hver dag frem til jul vil jeg poste en ny opskrift på nogle af de mange traditionelle og nye juleting lavet på en mælkefri måde :)





1. december er risengrøds dag for mig - der skal risengrød på bordet til aften! Ikke at dette er første gang i året at jeg får risengrød, for når det først bliver koldt, kan jeg ikke vente helt til december. Jeg elsker risengrød! Jeg laver som regel risengrød på en blanding af ris- og soyamælk eller mandel- og soyamælk. Farven bliver noget anderledes end rigtig risengrød, men det er stadig lækkert og hyggeligt :)


mælkefri risengrød

Risengrød

2 pers

1dl grødris
0,75liter mælkefri drik - jeg bruger en blanding (50/50) af enten ris- og soyamælk eller mandel- og soyamælk


Bring 'mælken' i kog og tilsæt risene under omrøring. Skru ned varmen til det aller laveste og kog grøden under låg i 50-60min. Rør i grøden af og til. Smag til med salt.

Server med kanelsukker og en klat AMA plante.

lørdag den 23. november 2013

Morgengrød med toppings

Der har været lidt stille her på bloggen den sidste uges tid, fordi denne uge har været noget fyldt med diverse projekter, arbejde, julebagning - nogle opskrifter som kommer i december - og tid med M og gode venner :) Men jeg kommer stærkt igen og har mange ting, som jeg glæder mig til at dele med jer :)

Det sidste lange stykke tid har jeg været igang med dette indlæg. Det var ikke lige noget som blev klar på en omgang morgenmad.
Som tidligere nævnt her på bloggen, synes jeg at morgenmad et af de vigtigste og bedste måltider på hele dagen, og et måltid som jeg elsker at have god tid til og varierer hver eneste dag.
Her om vinteren er varm grød med toppings noget af det bedste jeg ved om morgenen (og som mellemmåltid om eftermiddagen) - i år har boghvedegrød virkelig vundet indpas hos mig, men også havregrød, hirsegrød (som ligesom boghvedegryn, også er glutenfri) og grød af rug- og havregryn kommer på menuen en gang imellem.

Jeg faldt over denne side, bobsredmill, for et par måneder siden og synes det er en super sjov ide, så jeg gik i gang med min egen version, dog uden ugeplan, men prøv at se skemaet - der er mange ideer at hente, men man kan jo heldigvis mix'e og match'e som man vil :)


Grundopskrift på grød

Brug den form for gryn og mælkefrie drik, du har lyst til. Brug 1 del gryn og 2 dele mælkefri drik og 1 del vand, til 1 person.

Til morgenmad bruger jeg eksempelvis:
1dl boghvedeflager
2dl mandelmælk
1dl vand
lidt salt

Alle ingredienserne blandes sammen i en gryde og tilberedes ved svag varme under omrørering. Smag til med salt.

Grøden bliver bedst hvis den laves i en gryde ved svag varme, men har du ikke så meget tid, så tager det kun et par minutter i microovnen ved fuld effekt.

Herefter kommer toppings og der er det kun fantasien der sætter grænser. Her er nogle af mine favoritter til lidt inspiration :)


Æble, hasselnødder og honning

1/2 æble i tern
lille håndfuld hakkede hasselnødder
flydende honning

grød mælkefri æble hasselnødder honning


Blomme, pecannødder og honning

1 blomme i både
5 hakkede pecannødder
flydende honning

grød mælkefri blomme pecannød honning


Banan, chokolade og mynte

1/4 banan i kvarter
en lille smule mørk mælkefri chokolade
frisk mynte

grød mælkefri banan chokolade mynte


Brombær, kiwi, frisk mynte og citron

5 brombær i halve
1/2 kiwi i tern
lidt frisk mynte
lidt fintrevet skal af en økologisk citron

grød mælkefri brombær kiwi mynte citron


Jordbær, banan, mandler og honning

5 jordbær i tern
1/2 banan i skiver
5 hakkede mandler
flydende honning efter smag

grød mælkefri banan jordbær honning mandler