fredag den 13. december 2013

13. dec: Luciaboller uden mælk og æg




I dag er det luciadag og så hører der jo luciaboller til! Jeg skal ikke se luciaoptog i år, men tager på arbejde med en luciabolle og glæder mig til lørdag, hvor vi skal holde fødselsdag for min farmor :) Luciaboller er nemlig et rigtig hyggebrød, bagt af en sød dej, med både sukker, smør, mælk og mange gange også æg. Jeg har derfor lavet en opskrift til de små gule brød som er uden brug af mælk og æg, og i stedet bagt på Nutana plantemargarine og mandel- og rismælk.
Ha' en god dag :)


boller lucia jul december bagværk uden mælk uden æg


Luciaboller

14 stk

3dl mandelmælk
2dl rismælk
65g nutana plantemargarine
1/2 tsk safrantråde
25g gær
2 dl soyayoghurt naturel
1/2tsk salt
100g sukker
900 hvedemel

lidt rosiner

Hæld både mandel- og rismælk i en gryde og varm den op sammen med Nutana. Tilsæt safrantrådene og afkøl mælkenblandingen til den er lillefingervarm. Smuldr gæren i blandingen og rør det jævnt sammen med soyayoghurt, salt og sukker. Rør hvedemelet i dejen lidt ad gangen, til den bliver smidig i konsistensen. Ælt dejen er par minutter. Sæt dejen tildækket til hævning i 30min.

Del dejen i 14 dele rul dem til pølser og form dem til S'er. Lad bollerne efterhæve på en bageplade med bagepapir i 20min. Pensl bollerne med rismælk og sæt rosiner i hver bue.
Bag bollerne i 8-10min ved 225grader, til de er gyldne og gennembagt.


boller lucia uden mælk uden æg bagværk


Ingen kommentarer:

Send en kommentar