Viser opslag med etiketten kylling. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kylling. Vis alle opslag

torsdag den 24. april 2014

Honningbagte gule beder og fjerkræmedister fra Hanegal

Jeg ved ikke hvorfor men gule beder har jeg virkelig en svaghed for - de er så søde og lækre, dejligt friske i farven, sådan rigtig forårs-sommer-agtig på den grove måde.
Det lykkedes mig forleden at opstøve dem hos min lokale supergrøntbutik, så jeg købte lidt ekstra ind, så der var til mere end et enkelt måltid. Vores aftensmad blev derfor hurtigt ændret til honningbagte gule beder og den lækre mælke- og glutenfrie fjerkræmedister fra Hanegal, som jeg er blevet stor fan af.




Da jeg var barn fik vi altid medisterpølse når min far skulle lave mad og mor ikke var hjemme, så den har en helt bestemt plads i mit hjerte og er fyldt med ren nostalgi. Jeg har dog haft svært ved at finde en lækker medisterpølse uden mælkeprodukter, men da jeg faldt over Hanegals fjerkræ og oksemedister var jeg helt solgt. Super lækre, god smag og dejligt med krydderurter. De kan varmt anbefales! Læs evt. mere om dem HER.


Gulebeder beder honning bagte medister uden mælk glutenfri

Honningbagte gule beder med fjerkræmedister


500g gule beder
rapsolie
1-2 spsk flydende honning
friske solsikkeskud - vasket og renset

fjerkræmedister fra Hanegal

Tænd ovnen på 200grader. Rens og skræl bederne, og skær dem i både. Pensl med rapsolie, fordel bederne på en bageplade med bagepapir og bag dem midt i ovnen i 30-40 min. Efter de første 20 min pensles bederne med honning blandet med lidt rapsolie. Tag bederne ud og server dem med friske solsikkeskud og medister.


gulebeder beder honning bagte medister uden mælk glutenfri


fredag den 3. januar 2014

Homemade fuldkornsburger med kylling, coleslaw og sellerifritter - alt uden mælk

Godt nytår!
Jeg håber i alle er kommet godt ind i det nye år og havde en god nytårsaften :)
For vores vedkommende har årsskiftet også betydet personlige ændringer, og vi er så småt ved at komme igang. M starter arbejde på mandag, men er stille og roligt gået i gang herhjemme med planlægning af det nye år, mens jeg selv starter på mit nye job i dag. Så indtil nu har det været ren afslapning siden julen.
Jeg glæder mig enormt meget til 2014 - en ting er nyt arbejde, som i sig selv er spændende, men med det nye arbejde følger mange andre positive ting. Jeg kommer nærmere min familie og gode venner, så nyt job betyder også nye muligheder for samvær med mennesker som jeg holder af :)
M og jeg har desuden aftalt at 2014 skal være et sundt år - det vil sige at madplanen byder på flere grønne retter end normalt og i dag startede vi dagen med at være morgenfriske og stå klar foran den lokale svømmehal kl. 7 - virkelig en fantastisk måde at starte dagen på! Men der skal og vil selvfølgelig stadig plads til hyggemad og søde sager, som i også vil få her på bloggen ;)
Vi startede året med disse homemade burgere, med coleslaw og grove fritter af selleri - virkelig lækkert!


burger fuldkorn kylling coleslaw gulerødder spidskål fritter selleri uden mælk laktosefri



Fuldkornsburgerboller
6 stk store boller

25g gær
3dl rismælk
2 spsk olivenolie
1/2tsk salt
5dl fuldkornssigtemel
2dl hvedemel
rismælk til pensling
nigellafrø

Rør gæren ud i rismælken (skal være stuetemperatur). Tilsæt resten af ingredienserne og ælt dejen til den er smidig.
Sæt dejen til hævning et lunt sted i 1 time.
Slå dejen ned og del den i 6 stykker. Form den til store boller og tryk dem flade, så de er 1,5-2cm i højden, og læg dem på en bageplade med bagepapir. Lad dem efterhæve i 15 min.
Tænd ovnen på 225 grader.
Pensl bollerne med rismælk og drys med nigellafrø.
Bag bollerne i midten af ovnen i 15-20min


bruger fuldkorn kylling fritter selleri coleslaw gulerødder spidskål uden mælk laktosefri


Coleslaw
200g spidskål
200g gulerod
1 æble
dressing:
1dl soyayoghurt naturel
5 spsk mayonaise
1 tsk sukker
1 spsk citronsaft
1tsk dijonsennep
salt og peber

Bland alle ingrdienserne til dressing sammen i en skål.
Snit spidskålet fint - undgå stokken og de yderste blade. Riv gulerødder og æble groft.
Bland grøntsagerne med dressingen og smag til med salt og peber.


Kylling
2 kyllingebryst
stødt chili
salt og peber

Puds kødet af for sener og krydr dem med stødt chili, salt og peber.
Steg dem på en pande til de er gennemstegt. Skær kødet i tynde skiver.


Sellerifritter
1 knold selleri
rapsolie
salt
örtagaardens krydderi fra Santa Maria

Skær skralden af selleriet, vask det og skær knolde i stave, ca. 1x1cm. Fordel dem på en bageplade med bagepapir og drys med rapsolie, salt og Santa Maria's Örtagaardens krydderi.
Bag fritterne i ovnen ved 200grader til de er gyldne i kanterne og gennemstegte - tager ca. 30min.


Server burgerbollerne, smurt med dijonsennep og fyldt med coleslaw og kylling, med sellerifritter on-the-side.

burger fuldkorn kylling homemade coleslaw selleri fritter uden mælk laktosefri

torsdag den 24. oktober 2013

'live with passion' i efteråret

I dag er bare en rigtig mig dag. Jeg er så heldig at have fri i dag efter en lang arbejdsdag og natarbejde, ikke have nogen planer overhovedet og så kommer M tidligt hjem fra arbejde.
Jeg har startet dagen med at lave mig en stor kop soya-cappucino i en af vores nye kopper, som vi købte med hjem fra Miami, og sat mig i sofaen med et blad jeg købte i lufthavnen på vej hjem. Kopperne er i forskellig farve og har hver lidt tekst på, som inspiration til livet/hverdagen og alle giver de mig et smil læben - dagens kop blev 'live with passion', hvilket er præcis hvad jeg har tænkt mig at gøre i dag. Ren afslapning, lave lige præcis det jeg har lyst til og bare nyde det. Jeg var så heldig at have en lille 70% mørk chokolade rest liggende, så i dagens anledning kom der også lidt revet chokolade på, mmmm! M og jeg har ellers aftalt at nedsætte sukker og kulhydrat forbruget efter vores ferie, hvor vi begge synes at det blev lidt for usundt - det skal der selvfølgelig også være plads til når man har ferie.. Men vi har hungret og glædet os til de lækre efterårsgrøntsager, og så har M givet mig en udfordring - alle de søde sager jeg går og får lyst til at lave hele tiden, skal jeg lave i en grov/sundere udgave med fuldkorn og mindre sukker - og jeg glæder mig til at tage udfordringen op :)
Men hvad angår chokolade, så prøver jeg ofte at forklare M at chokolade ikke er så usundt, når det er rigtig mørk chokolade, og rent faktisk har mange gavnlige effekter - men han griner bare lidt af mig når jeg siger det :)



soyamælk kaffe


I bladet var der nogle lækre opskrifter til efteråret. Jeg afprøvede forleden denne med butternut squash -så lækkert, og en ret som rigtig giver varmen i det grå vejr, både på grund af smagen, da den er en lille smule spicy og så på grund af farven, som bare er så flot!


efterår gryderet kylling butternut squash græskar mælkefri


Efterårsgryde med kylling og butternut squash


4 pers.

500g kyllingbryst
1/2 tsk salt
1,5 tsk rapsolie
1 lille løg, hakket
2 tsk karry
1/4 tsk cayennepeber
1 tsk kardemomme
1 spsk tomatpuré
1 dåse kokosmælk, light
500 g butternut squash uden skal og kerner
1 dl rosiner
1 æble
1/2 dl græskarkerner

Kylling: skær kyllingbrystene i strimler og krydr dem med salt. Steg dem i en sautépande med 0,5tsk rapsolie til de er gennemstegt. Tag kyllingestrimlerne op og læg dem til side.

Sauce: I samme sautépande opvarmes resten af rapolie og det hakkede løg svitses til det begynder at blive blødt. Tilsæt karry, kardemomme, cayennepeber og tomatpuré og bland det godt sammen. Tilsæt kokosmælken og rør godt.

Butternut squash: skær græskaret i mindre terninger og tilsæt dem i saucen. Lad retten simre i ca. 15min til græskarret er mørt, må stadig gerne have lidt bid.
Tilsæt kyllingen og lad denne varme op igen i saucen.

Fjerne kernehuset fra æblet og skær det i mindre stykker. Tilsæt æble og rosiner til retten.
Bland det hele godt og drys med ristede græskarkerner inden servering.
Server retten alene eller med fuldkornsris til.