mandag den 16. december 2013

16. dec: Marcipanpyramider med et twist af ingefær



Jeg håber i alle har haft en god weekend og fået en god start på ugen :) Jeg har startet dagen med en tur i træningscenteret og er nu igen gået i køkkenet, for at lave lidt mere konfekt. Jeg har en god veninde som er konditor og hun gav mig en rigtig god ide til marcipanen, så det bliver lidt anderledes end det klassiske marcipanbrød.
Pyramiderne her er lavet af marcipan med hakket syltet ingefær og så dyppet i mørk chokolade uden mælk og drysset med flormelis. Ingefæren giver en rigtig god smag til marcipanen, uden at blive for overvældende, og den mørke chokolade er her prikken over i'et. Syltet ingefær er ikke lige så stærkt som frisk ingefær, men den kraftige smag kommer stadig til udtryk, bare med lidt ekstra sødme, hvilket gør det super lækkert.


marcipan konfekt chokolade jul flormelis uden mælk ingefær


Marcipanpyramider med et twist af ingefær

20-25stk

150g marcipan
3 tsk hakket syltet ingefær
mørk chokolade uden mælk
flormelis

Ælt ingefæren ind i marcipanen, så det bliver fordelt. Del herefter marcipanen i små stykker og form dem til pyramider, ca. 1,5-2 cm i højden. Smelt chokoladen over vandbad og vend pyramiderne i, til de er helt dækket af chokoladen. Dryp så meget af chokoladen af som muligt og sæt pyramiden på et stykke bagepapir til chokoladen er størknet.
Lad pyramiderne stå på køl i minimum 20 min inden de drysses med flormelis (brug en sigte).


marcipan konfekt jul chokolade uden mælk flormelis ingefær


Ingen kommentarer:

Send en kommentar