torsdag den 7. november 2013

Spaghetti Carbonara uden mælk

Spaghetti carbonara eller kulsvierens spaghetti er en traditionel italiensk pastaret, som stammer fra det gamle romerrige og på den måde bringer noget historie med sig.
For mig er det en lækker pastaret, som skal nydes hjemme, frem for ude, så jeg kan lave min egen version uden fløde og ost, som er to af hovedingredienserne i denne ret. Retten er oprindeligt baseret på æg, fløde, ost, bacon og sort peber, men bliver mindst lige så lækker når den laves uden fløde og ost!
Den friskkværnede peber giver den små fine sorte 'kul-stænk' og en god smag, så man mentalt kommer tilbage til maden lavet over kul og får et måltid som er en stærk mand værdig - M er vild med det! ;)

Buon Appetito!


spaghetti mælkefri pasta carbonara


Spaghetti Carbonara

2 pers.

250g fuldkornsspaghetti
2 små løg
4 fed hvidløg
olivenolie til stegning
Masser af friskkværnet peber
1dl soyacuisine 17%
5 pasteuriserede æggeblommer
1 pakke bacon

Kog spaghettien efter anvisningen på pakken. Steg baconen sprød på en pande eller i ovnen og bræk den i små rustikke stykker.
Hak løg og hvidløg fint, og svits dem i olie på en sauté pande til de er bløde, men ikke har taget farve. Tilsæt friskkværnet peber, nok til at det tydeligt kan smages, men ikke så meget at retten bliver for stærk og de øvrige ingredienser overdøves. Du kan tilsætte mere når retten smages til, så smag dig frem her.
Bland soyacuisine og æggeblommer sammen i en skål og tilsæt dette til panden med løgene.
Hæld vandet fra den varme pasta og bland den i de våde ingredienser i panden. Sørg for at vende det hele godt sammen, så ægge-saucen lægger sig omkring spaghettien. Tilsæt nu bacon og smag retten til med salt og evt. ekstra friskkværnet peber.


spaghetti pasta carbonara mælkefri


3 kommentarer: