onsdag den 27. november 2013

Julemarkeder og cookies i november

De sidste par dage har stået i julens tegn, selvom jeg ha en fast aftale med mig selv om at jeg først må jule i december. Så jeg har endnu ikke pyntet op eller sat kalenderlys frem, men jeg har brugt dagene på julemarkeder rundt omkring. Selv om jeg har arbejdet i Tivoli i sin tid og deraf kender en del til 'jul i Tivoli', så er det for mig stadig et must i julen, at man skal forbi og se alle lysene og få en kop af et eller andet varmt. I søndags tog vi afsted med M's forældre og her blev den varme drik til varm mad på Wagamama - igen igen :) Jeg elsker den restaurant og det er så dejligt nemt at man kan spise maden uden at skulle tænke over konsekvenserne.




I mandags tog jeg så til julemarked i Lübeck med min mor, rigtig tøsetur, hvor vi virkelig har hygget og fået snakket non-stop! Julemarkedet var egentlig ikke så stort og ikke med nær så meget julepynt som vi havde forestillet os, men rigtig rigtig hyggeligt og i gennemført middelalder stil. Det hele var endnu ikke åbnet, så vidst ikke et helt repræsentativt billede vi fik af det. Der var meget fokus på mad og drikkevarer, hvilket jeg synes var både godt og skidt. Jeg stoler ikke altid på at de som står i sådanne boder - og særligt når de ikke snakker dansk eller særlig godt engelsk - har styr på om maden indeholder mælkeprodukter eller ej. Så det blev ikke til indkøb af så meget juleslik, men derimod en kop glohed hyldebærsaft til at få varmen på og så generelt bare en rigtig hyggelig tur med min mor i et smukt november vejr :)






Men når man så ikke kan spise så meget af det der bliver serveret, så må man medbringe noget selv.
Jeg er blev stor fan af disse cookies som jeg har fundet i Netto - Nelly's oat cookies med tranebær og rosiner.
De er uden mælkeprodukter - selvfølgelig medmindre man køber dem med chokolade stykker i - og smager ret godt.
Der står kun på den engelske ingrediensliste at de kan indeholde spor af mælk, men ikke på den danske, så om dette er tilfældet eller ej, er jeg lidt usikker på, men her gælder det selvfølgelig om at gøre hvad der fungere for dig.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar