søndag den 23. marts 2014

Pølsehorn uden mælk

Vi har et særligt forhold til pølsehorn herhjemme. Pølsehorn er lidt nostalgi og noget som jeg ofte har tænkt at det fik vi kun som børn, men lige siden M og jeg mødtes har pølsehorn været en af de ting som helst altid skal være i fryseren - til en lille snack eller bare som en lille hyggelig ting en sen aften eller nat på en fælles tallerken, med godt med ketchup :)
Efter M efterspurgte pølsehorn i nogle dage, måtte det være tid til at lave en pølsehornsrefill af fryseren - og det blev taget godt imod! Her kun nogle få dage efter jeg fik bagt en stor portion er der mindre end halvdelen tilbage, så måske man skal i køkkenet igen? :)
Her har du min opskrift på pølsehorn, som vi bedst kan lide dem - med groft mel, tomat og kyllingepølser.


pølsehorn uden mælk laktosefri eat all you want

pølsehorn uden mælk laktosefri kylling



Pølsehorn
16 stk

2 dl havremælk
50 g gær
75 g plantemargarine smeltet
1 tsk salt
1 tsk honning
1 æg
200 g grahamsmel

275 g hvedemel - måske lidt mere

Mosede tomater (passata di pomodoro) - ketchup kan også anvendes
16 kyllingepølser uden mælkprodukter
1 sammenpisket æg til pensling
sesamfrø eller gramhamsmel til pynt

Rør gæren ud i havremælken. Tilsæt salt, honning, æg og smeltet plantemargarine. Tilsæt først grahamsmel og rør dejen godt igennem. Tilsæt herefter hvedemel lidt af gangen til dejen er blød og smidig, men ikke klistret. 
Stil dejen tildækket til hævning et lunt sted til den har dobbelt størrelse. 
Del dejen i to og ælt hver del godt igennem. Rul dem ud til en cirkel (ca. 35 cm i diameter) på et meldrysset bord. Del hver cirkel i 8 lige store trekanter. Smør lidt tomatsovs ud på hver trekant og rul dejen omkring en pølse. Fold 'spidsen' af trekanter ind under pølsehornene og læg dem på en bageplade med bagepapir. 
Tænd ovnen på 200 grader og lad pølsehornene hæve til ovnen er varm. 
Pensl pølsehornene med æg og drys med sesamfrø eller lidt gramhamsmel. Bag pølsehornene i midten af ovnen i 20-25min. Lad dem køle af på en bagerist. 


pølsehorn uden mælk laktosefri kylllingepølser


1 kommentar:

  1. Det er en himmelsk opskrift på pølsehorn 😊 1000 tak for den. Den er et super hit herhjemme.

    SvarSlet