I denne weekend skulle det selvfølgelig også blive til et lidt sødere indslag og jeg havde egentlig besluttet mig for soyais - elsker den med chokolade fra Tofuline - men med hovedet nede i fryseren i supermarkedet, blev jeg nysgerrig og håbede på at nogen havde lavet nogle af de lækre frugttærter, med en smør/mælkefri dej, man har jo lov at håbe, ik? ;)
Og denne gang var jeg faktisk heldig, en hindbærtærte fremstillet uden mælkeprodukter.
Hindbærtærte er lækkert og hyggeligt og nemt, når den bare lige kan købes og varmes, og serveres enten som den er, eller med lidt soya yoghurt naturel eller mælkefri flødeskum til. Hindbærtærten er fra Mette Munk, som du kan læse mere om her - www.mettemunk.dk
Den smager bestemt godt, og tærten fik sat rigtig gang i mit hjemmebagehjerte, som snart skal ud i en hjemmebagt hindbærtærte, den opskrift kommer selvfølgelig også her på bloggen, når den er klar :)
Åh hvor lækkert - den tærte må jeg på udkig efter! Min datter på 10 og jeg er lige "sprunget ud" som mælkefrie og sikken dog et fantastisk liv, vi har fået! Selv om det er en stor omvæltning, ville vi ikke bytte med det liv vi havde før med mælken! Tak fordi du deler dine erfaringer på bloggen - vi har allerede lært meget af dig :-)
SvarSletHej Helle
SletJa, det er skønt uden mælk! Jeg er rigtig glad for at I kan bruge bloggen i jeres 'nye' liv :)
Jeg fandt hindbærtærten i Føtex, så der burde være muligheder der.
Kh
Camilla